HUSORDEN FOR E/F ERIK BALLINGS VEJ 4

Almindelig hensyn

Hovedprincippet i Ejerforeningens husorden er, at medlemmerne udviser almindeligt hensyn overfor hinanden og Ejerforeningens bebyggelse. Dette betyder bl.a., at nedenstående skal overholdes:

Affaldsskakter Affald skal, forinden det kastes i affaldsskakterne, emballeres i lukkede poser. Affaldsskakterne skal lukkes helt til efter brug.

AltHaner/terrasser For at forhindre dueplage skal altaner og terrasser renholdes, og opmagasinering og lignende må ikke finde sted.

Antenner Radio- og fjernsynsantenner må ikke opsættes på ejendommen.

Brandbare væsker Brandbare væsker må ifølge gældende lov ikke opbevares i kælderrum.

Cykler mv. Cykler, cykelanhængere, legevogne og lignende må ikke henstilles på ejendommens trapper, men henvises til ejendommens cykelkælder.

Fejl og mangler Medlemmer skal straks foretage anmeldelse til viceværten, hvis der sker skader på installationer, ledninger og lignende, hvis udbedring er uopsættelig. Hvis viceværten ikke træffes, rettes henvendelse til Ejerforeningens bestyrelse. Der henvises i øvrigt til vedtægternes § 8.

Fodring Af hensyn til fare for skadedyr er det forbudt at udlægge madrester, brød og lignende på ejendommens arealer.

Forurening Finder forurening eller beskadigelse af sted på trapper, fællesarealer, gange, kældre, murværk og lignende, skal det pågældende medlem hurtigst muligt lade rengøring eller reparation foretage for egen regning.

Fællesarealer Opmagasinering eller henstillen af effekter gennem længere tid på Ejerforeningens fællesarealer – herunder i kælderen (uden for kælderrum) og på trappearealer – må ikke finde sted.

Grill Grundet brandfaren og røggene er det ikke tilladt at grille på altaner og terrasser. Grilning skal derfor foregå på fællesarealet – enten på egen eller den opstillede fællesgrill.

Husdyr Husdyr er tilladt efter disse regler:

Husdyr må holdes, så længe disse ikke er til gene for Ejerforeningens øvrige medlemmer.

Hunde skal føres i snor på ejendommens fællesarealer.

Hunde må ikke luftes på ejendommens arealer.

Er et medlem hundeejer, har det pågældende medlem pligt til at fjerne efterladenskaber, der ved uheld er efterladt på ejendommens arealer.

Det enkelte medlem af Ejerforeningen er erstatningspligtig for al skade forvoldt på lejlighed og ejendom ved husdyrhold.

Motorkøretøjer Motorkøretøjer skal henstilles ifølge gældende færdselslov.

Musik Musik i erhvervsøjemed må ikke finde sted. Afspilning af musik skal ske uden gene for Ejerforeningens øvrige medlemmer, og som udgangspunkt ikke i tiden 24.00 – 6.00. Ved fest/sammenkomst bør de omkringboende medlemmer informeres i god tid forinden, og vinduer og døre skal holdes lukket.

Parkeringsplads Ejerforeningens medlemmer har brugsret til den til Ejerforeningen hørende parkeringsplads. Ejerforeningens medlemmer må ikke overdrage permanente parkeringskort til tredjemand. Ejerforeningens medlemmer kan ved anvendelse af udleverede ”Gæstekort” lade besøgende gæster til beboere i ejendommen benytte parkeringspladsen i besøgsperioden. Misbrug kan føre til inddragelse af gæstekortene. I tvivlsspørgsmål rettes henvendelse til bestyrelsen, som træffer den endelige afgørelse.

Støj Brug af boremaskine og andet støjende værktøj må ikke finde sted før kl. 8.00 og efter kl. 20.00.

Vinduer I regn-, sne-, frost- og stormvejr skal alle vinduer på trapper holdes lukkede. Åbner man et vindue på trappen, skal vinduet haspes, så det ikke hænger og slår.

Fælles hække Fælles hække klippes hvert år af ejendommens vicevært inden sct. Hans. Hækkehøjden er aftalt til 160 cm.

vedtaget 27.07.2020