Ordinær generalforsamling den 27. april 2023 

Referat af 27. april 2023: Ordinær Generalforsamling E/F Erik Ballings Vej 4


Fremmødte: Der var fremmødte fra 13 lejligheder, 1 fuldmagt.


Dagsorden:

  • Valg af dirigent
    Gry fra 4A 1 TH blev enstemmigt valgt som dirigent

    Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen er lovligt indkaldt, og at den er beslutningsdygtig.


  • Valg af referent
    Sidse fra 4A 1 TV blev enstemmigt valgt som referent


  • Bestyrelsen aflæggelse af årsberetning for det seneste forløbne år v/ Formand Bent Frisk


Beretning 2022-2023

I foreningsåret 22 til 23 har drøftelserne i BE, bl. andet været koncentreret om et altanprojekt, som ejerne af 4A 1.ste og 2.den sal th, har haft et stort ønske om. 

ALTANPROJEKTET:
De fik via firmaet “Altan.dk” udarbejdet et projektforslag, som blev godkendt af BE og senere fik tilslutning fra de øvrige ejere på den ekstraordinære GF i august måned 
De 2 ejere har selv afholdt de omkostningsmæssige udgifter til projektet, der blev sendt til godkendelse i Københavns Kommune. Efterfølgende er projektet desværre blevet afvist af kommunen, og de 2 ejere har forståeligt nok tabt pusten og arbejdet må siges, at være sat på pause, for nuværende. 

BRANDTILSYN:
Ved den ordinære GF, sidste år, blev det besluttet, at der skulle foretages et brandtilsyn af vores ejendom, og i efteråret sidste år fandt et sådant sted. 
Efterfølgende har BE omdelt resultatet af tilsynet til samtlige ejere, - og sammen med DBI’s rapport blev også vedlagt en skrivelse, hvor BE har kommenteret de vigtigste påtegninger i rapporten og samtidig beskrevet de nødvendige tiltag der skulle sættes i gang for at imødekomme tilsynets påbud.  BE modtog Ingen indvendinger eller kommentarer til de foreslåede tiltag - og Firmaet Allan Ploug a/s er derfor gået i gang med det forberedende arbejde.
Arbejdet forventes færdigt i løbet af forsommeren. 

EL-LADESTANDER:
Det blev også, på sidste ordinære GF, besluttet, at der på vores P-plads, skulle etableres Ladestandere, til brug for de ejere, der ønskede at udskifte til El-bil. (rettidig omhu). Desværre, har projektet ladet vente på sig, - dels på grund af en misforståelse omkring den samlede udgift. En misforståelse som der blev rettet op på, ved den ekstraordinære GF, men også, og især på grund af en ekstrem travlhed og prioritering hos Clever der er udbyderen af El-ladestandere. Men til trods for travlhed, er det lykkedes at få en færdig og klargjort ladestander etableret her i marts måned. 
City - Parkering, er orienteret om tiltaget, og har meddelt, at det ingen ændringer medfører for den måde P-pladsen administreres på. (E/F har 16 p-pladser til fri afbenyttelse af foreningens medlemmer, og deres gæster.)

AUT-DØRÅBNERE:
Et andet og tidligere besluttet projekt om Automatiske døråbnere er også blevet færdiggjort i perioden - til alles store begejstring og overraskelse. Hvordan har vi dog kunnet klare os - uden i så lang tid. Dejlig løsning, og så fungerer det upåklageligt. 

TDC-FINERNET:
TDC har tilbudt gratis at etablere fibernet til ejendommens beboere. 
Når noget “koster gratis”, er der som regel ikke mulighed for at bestemme hvordan forsyningsnettet bliver etableret, eller hvordan det ser ud.
Ved et afholdt møde TDC og BE imellem, lykkedes det os at blive imødekommet på en sådan måde, at vi fik medindflydelse på fibernettets placering /synlighed og dimensionering /størrelse i opgangene. 
Etableringen i lejlighederne, er netop færdiggjort i denne måned, og så vidt jeg ved til alles tilfredshed. Nu afventer vi kun gravearbejdet i fortovet - så er vi forbundet. 

STØJGENER:
Igennem et stykke tid er der fra den højre side af 2. salslejlighederne i opgang B og C oplevet ventilationsstøj fra ejendommens loft. BE kontaktede et ventilationsfirma, - og bad dem gennemgå ejendommens Central Sug med henblik på om lyden kunne dæmpes. 
Efterfølgende er der blevet opsat timere på begge ventilationsmotorer over lejlighederne, og motoren på loftet i 4B, er blevet udskiftet til en nyere og mere støjsvag model. En model, der skulle have en mindre og dermed forbedrende effekt på støjniveauet. Opnås der forbedring af støjniveauet- så vil motoren i 4C, også blive udskiftet. 

MUREN mod ØST:
Projektet om en renovering, eller en genetablering af muren ind til naboen mod Øst - har været et fast emne på tidligere års GF, men ved sidste GF, blev det klargjort og prioriteret, at muren skulle laves, renoveres, men kun hvis naboen var villig til at deltage i betalingen. BE har derfor været i dialog med naboen, som vi blev pålagt af GF, og han har givet tilsagn om at dele udgifterne med halvdelen til hver. 
BE har herefter taget kontakt til PKP, og bedt dem om at styre projektet, være “byggeansvarlig” og sikre, at der indhentes tilbud fra flere entreprenører og at det bedste projekt udvælges i enighed, BE og naboen imellem, inden arbejdet sættes i gang.  

Det forventes at projektet går ind i den afgørende fase, i løbet af sommeren og efteråret 2023. 

HJEMMESIDEN:
Jeg skal huske at takke alle i BE for et godt samarbejde, og en fin indsats i det forgangne foreningssår - især skal nævnes - Peters personlige engagement ved etableringen af en helt ny hjemmeside. 

Til sidst skal jeg ikke undlade at nævne at Jeg i sidste års beretning gjorde opmærksom på, at denne beretning vil være den sidste fra mig som formand for foreningen. 
Efter mere end 10 år på posten, og et hav af vigtige beslutninger er tiden kommet til at overlade styringen og ansvaret til yngre kræfter - men jeg vil stadig aktivt følge med i, hvad der sker i foreningen - dels fordi jeg kan lide det, - men nok også fordi organisationsarbejde nu engang har været et gennemgående tema i mit arbejdsliv.
Tak for ordet. 
Bent


Kommentarer til formandens beretning:

Vedr. Fibernet: 4 lejligheder har ikke fået etableret fibernet ifm. Første gennemgang. Administrator sørger for at tage kontakt.

Beretningen er enstemmigt godkendt.

 

  • Bestyrelsens forelæggelse til godkendelse af årsregnskab 2022 (1. januar – 31. december 2022) og status med påtegning af revisor v/ administrator Peter Væver

 

Der er en lille stigning i udgifterne i 2023, som løses ved træk på grundfonden. Dette gøres for at undgå at hæve kontingentet til Ejerforeningen, idet udgifterne i 2024 forventes at være tilbage på normalt niveau. Udsvinget løses grundet medlemmernes gæld til foreningen, som er opstået ifm. Den ekstraordinære afdrag på lån i et tidligere regnskabsår.

 

Vi har i 2022 ekstraordinært fået stynet hækkene, hvilket forklarer udsvinget i udgiften.

 

Regnskabet 2022 blev enstemmigt godkendt

 

  • Bestyrelsens forelæggelse af driftsbudget for det løbende regnskabsår 2024 v/ administrator Peter Væver

 

Generalforsamlingen takker for en fin oversigt.

 

Budget 2023 blev enstemmigt godkendt

 

 

  • Valg af formand

    Bent fratræder som formand, og foreslår på Bestyrelsens vegne at Sidse indstilles til formand.

    Sidse accepterede indstillingen.

    Sidse er enstemmigt valgt til formand for Bestyrelsen

    Peter Væver holdt tale til Bent, og takkede for hans store engagement og energi siden 2007. En særlig stor sejr, var faskinen, hvor foreningen helt særligt fik lov at pumpe vandet ud – dette pga. Bents store vedholdenhed og overtalelsesevner.

    Det næste præg, som Bent var med til at få på plads, var regnvandsbedet. Dette betalt af en fond, til stor glæde for både foreningens regnskab, regnvandssikring og flora.

    Herudover fik Bent flere rosende ord med på vejen fra beboerne.

    Vi takkede Bent for hans store arbejde for Ejerforeningen, og han fik en gave med vin som tak.

 

  • Valg af medlemmer til bestyrelsen.
    Ingen på valg

  • Valg af suppleanter til bestyrelsen

    Bent opstiller, som 2. suppleant for 2 år.

    Bent er enstemmigt valgt til 2. suppleant for Bestyrelsen


  • Valg af revisor

    Revisor René Frimand blev enstemmigt genvalgt som revisor. 


  • Valg af administrator

    Peter Væver blev enstemmigt genvalgt som administrator


  • Behandling af indkomne forslag
    Der er ikke nogen indkomne forslag.

    Bent gav orientering om murprojektet:
    Arbejdet med indhentning af tilbud på renovering af muren Øst, skrider planmæssigt frem, og det ser ud til at de 375.000 DKK, som blev besluttet ved sidste GF kan fastholdes – og arbejdet med PKP som byggeansvarlig kan derfor sættes i gang.
    Generalforsamlingen tilslutter sig orienteringen.
  • Evt.


  • Vi indfører bestyrelses E-mail, som bliver hængt op i opgangen.
    Mailadresse : ef-erikballingsvej4@outlook.dk
    Bestyrelsen kan kontaktes ved klager, forslag til forbedringer ol.

    Viceværts Nikolais oplysninger bliver også hængt op. Kontakt vicevært direkte ved forespørgsler, som mangler, så han kan løse det når han er i ejendommen.

    Administrator, Peter Væver. Kontaktes direkte via mail vedr. varmeregnskaber ol, samt bestilling af gæsteparkerings-ark.

 

  • LED Belysning i kælderen opfølgning fra EXGF.
    Administrator har talt med elektriker, som mente at dette ikke ville være en stor besparelse. Vi har derfor ikke foretaget udskiftningen.
    I resten af ejendommen er der isat sparepærer.


  • DBI – Brandteknisk rapport
    Bestyrelsen har fået udarbejdet rapport, med en del forslag til brandtekniske tiltag. I særdeleshed ser bestyrelsen på lemmen i kælder, samt tætninger på loftet.

  • El-ladestandere. Gry orienterede om, at de er sat op og fungerer upåklageligt. De tilbyder at give en introduktion, hvis nogen har lyst, så kontakt.

 

 



 

 

Referent
Sidse Hogan EBV 4A 1TV

 

 

 

Fremmødte lejligheder:

Opgang A              
                                                                        

Stuen TV                                    NEJ                    Stuen TH          X
1. Sal TV                                     X                        1. Sal TH           X
2. Sal TV                                     X                        2. Sal TH           X

Opgang B

Stuen TV                                    NEJ                    Stuen TH          (Fuldmagt afgivet)
1. Sal TV                                     X                        1. Sal TH           X
2. Sal TV                                     NEJ                   2. Sal TH           Nej

Opgang C                                                                                      

Stuen TV                                     X                        Stuen TH           X
1. Sal TV                                     X                        1. Sal TH           X
2. Sal TV                                     X                        2. Sal TH           X